Adjunktur / lektorat inden for pædagogisk ledelse

Ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Institut for Læring og Filosofi, er en stilling som Adjunkt eller lektor inden for pædagogisk ledelse ledig til besættelse fra 1. august 2018 eller snarest herefter. Adjunkturet er en 4 årig tidsbegrænset ansættelse mens lektoratet er uden tidsbegrænsning.

Stillingsbeskrivelse


Adjunktur begrænset til en 4-årig periode

Stillingsopslaget henvender sig til ansøgere, der ønsker at arbejde med pædagogisk ledelse i institutioner fra dagtilbud til grundskole og ungdomsuddannelser med fokus på både undervisere og ledelser. Ansøgere skal udover at forske og undervise inden for feltet være indstillet på at bidrage til vores teams gennemførelse af eksternt finansierede projekter.

Herudover vil erfaring med internationalt samarbejde være en fordel.

Stillingen vil forskningsmæssigt blive tilknyttet forskningsgruppen Evaluation and Capacity Building som er en del af Center for Læring i Organisationer (CLiO). Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø og gensidigt respektfuldt samarbejde, hvor der er fokus på den enkeltes faglige udvikling, men også den enkeltes forpligtelse overfor forskningsfællesskabet.

Undervisningsmæssigt vil stillingen primært blive tilknyttet instituttets nystartede bachelor­uddannelse i organisatorisk læring samt masteruddannelsen i pædagogisk ledelse. Men der kan også blive tale om undervisning på andre uddannelser ved instituttet eller ved andre institutter inden for relevante undervisningsområder.

Erfaring med og/eller kendskab til problembaseret projektorganiseret læring (PBL) vil være en fordel.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ønsker, at adjunktstillinger giver karrieremuligheder både inden for og uden for universitetet. Derfor er adjunktstillinger udformet sådan, at de kompetencer, som man opnår i stillingen, både kvalificerer til en forskerkarriere og en karriere i den private og/eller offentlige sektor. Senest et år før stillingens udløb tilbydes adjunkten en samtale, som afklarer det videre karriereforløb.

Lektorat
Stillingsopslaget henvender sig til ansøgere, der ønsker at arbejde med pædagogisk ledelse i institutioner fra dagtilbud til grundskole og ungdomsuddannelser med fokus på både undervisere og ledelser. Ansøgere skal udover at forske og undervise inden for feltet være indstillet på at bidrage til vores teams gennemførelse af eksternt finansierede projekter.

Herudover vil erfaring med internationalt samarbejde være en fordel.

Stillingen vil forskningsmæssigt blive tilknyttet forskningsgruppen Evaluation and Capacity Building som er en del af Center for Læring i Organisationer (CLiO). Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø og gensidigt respektfuldt samarbejde, hvor der er fokus på den enkeltes faglige udvikling, men også den enkeltes forpligtelse overfor forskningsfællesskabet.

Undervisningsmæssigt vil stillingen primært blive tilknyttet instituttets nystartede bachelor­uddannelse i organisatorisk læring samt masteruddannelsen i pædagogisk ledelse. Men der kan også blive tale om undervisning på andre uddannelser ved instituttet eller ved andre institutter inden for relevante undervisningsområder.

Erfaring med og/eller kendskab til problembaseret projektorganiseret læring (PBL) vil være en fordel.


Kvalifikationskrav - adjunktur  
En adjunktstilling er en tidsbegrænset videreuddannelsesstilling med forpligtelse til forskning og undervisning. Hertil kan i begrænset omfang komme andre opgaver fastlagt af universitetet.

Det forudsættes, at ansøgere til adjunkturet har videnskabelige kvalifikationer som ph.d. eller tilsvarende videnskabelige kvalifikationer. Ved den samlede vurdering af den enkelte ansøger lægges der vægt på ansøgerens forskningspotentiale samt pædagogiske kvalifikationer, herunder erfaring med projektvejledning og forelæsninger. Den ansatte skal deltage i et kursus i universitetspædagogik for adjunkter, tilrettelagt af universitetet.

Kvalifikationskrav - lektorat
Det forudsættes, at ansøgere til et lektorat har forskningsmæssige kvalifikationer svarende til det niveau, der kan opnås på grundlag af en tilfredsstillende gennemført ansættelsesperiode som ph.d., adjunkt, forsker eller post Doc, men vil også kunne opnås på anden måde. Ansøgerne

forudsættes at have en dokumenteret videnskabelig produktion på internationalt niveau. Desuden forudsættes det, at ansøgere til lektorat har modtaget supervision og pædagogisk opkvalificering og har modtaget en positiv skriftlig vurdering af deres undervisningsmæssige kvalifikationer.

Ansøgning skal indeholde

• Motiveret ansøgning med angivelse af om du er ansøger til adjunktur eller lektorat
• Opdateret CV.
• Fuldstændig publikationsliste.
• Liste over publikationer, der ønskes taget i betragtning ved bedømmelsen. Der må vedlægges maks. 10 publikationer til lektoratet og 5 publikationer til adjunkturet.
• Medforfattererklæring. Såfremt der fremsendes publikationer, hvortil der er medforfattere, skal der medsendes en medforfattererklæring om ansøgerens andel i fællesarbejdet. Erklæringerne skal være underskrevet af medforfatter(ne). Link til Skabelon.
• Eksamensbeviser (kandidat- og ph.d.-bevis).
• Undervisningsmæssige kvalifikationer beskrevet i undervisningsportfolio. Link til Vejledning

Den samlede ansøgning inkl. bilag sendes elektronisk ved at vælge nedenstående "søg online" funktion.

Bedømmelse

Bedømmelse af ansøgerne til stillingen sker ved et sagkyndigt bedømmelsesudvalg.

Shortlisting anvendes. Det betyder, at efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen med bistand fra bedømmelsesudvalgets formand de kandidater, der skal bedømmes. Alle ansøgere vil blive informeret om, hvorvidt de er gået videre til bedømmelse eller ej. De udvalgte ansøgere vil blive informeret om bedømmelsesudvalgets sammensætning, og hver ansøger får mulighed for at kommentere den del af bedømmelsen, der vedrører vedkommende. Når ansættelsesprocessen er afsluttet, sendes et afsluttende afslag til de ansøgere, der ikke kommer i betragtning til stillingen.

Kontaktoplysninger

Yderligere oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til institutleder Annette Lorentsen, tlf. 9940 8097, e-mail al@learning.aau.dk. 

Eventuelle spørgsmål til ansøgningsproceduren kan rettes til Malene Steen i HR, tlf. 9940 7959, e-mail hs-hr@adm.aau.dk.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til Ansættelsesbekendtgørelse nr. 242 af 13. marts 2012 samt Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 899 af 1. juli 2015 om Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter. Aflønning sker i henhold til gældende overenskomster mellem Staten og AC.

Stillingsnummer

2017-224-01639

Ansøgningsfrist

21/01/2018

Søg stillingen online

Online ansøgning - gode råd

Online ansøgning - gode råd

Aalborg Universitet benytter et e-rekrutteringssystem til modtagelse af ansøgninger. I selve stillingsopslaget finder du nederst et link, som du skal benytte, når du ønsker at søge en stilling.

Inden du uploader en ansøgning, er det vigtigt, at du har al dokumentation klar i WORD- og/eller PDF- format, da du skal uploade alt på én gang. Du kan ikke forlade ansøgningen og vende tilbage efter et par timer uden at skulle starte forfra.

Systemet understøtter ikke ZIP-filer eller billedfiler. Filnavne må kun indeholde tal og bogstaver, og hvert enkelt dokument må maks. fylde 20 MB.

Hvis der opstår tekniske problemer, opfordrer vi til, at du prøver igen. Hvis de tekniske problemer mod forventning ikke kan løses, så kontakt venligst den medarbejder, som står nævnt som kontaktperson i stillingsopslaget.