Projektadministrator i Aalborg eller København

Ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet søger vi snarest muligt en ansvarsbevidst og teamorienteret projektadministrator. Stillingen er på 37 timer ugentligt og er ledig til besættelse 1. april 2018 eller snarest mulig derefter. Du bliver en del af instituttets Projektteam som yder support til instituttets videnskabelige personale i forhold til instituttets eksterne bevillinger. Projektteamet har medarbejdere i både Aalborg og København. Derfor er vi fleksible i forhold til om dit fysiske arbejdssted enten bliver i Aalborg eller København.

Stillingsbeskrivelse

Du skal sammen med kollegaerne i projektteamet sikre at instituttets eksternt finansierede projekter bliver administreret efter gældende regelsæt. Du bliver ansvarlig for økonomistyring af flere forskellige bevillinger.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Varetage den daglige økonomiske styring af flere forskellige bevillinger fra bl.a. EU, forskningsråd, private virksomheder og fonde.
  • Udarbejde regnskaber i henhold til bevillingsgivers krav samt sikre at deadlines overholdes.  
  • Udføre økonomisk opfølgning til projektleder på igangværende projekter
  • Sikre at bevillingsgivers krav overholdes løbende.
  • Sikre at universitetets gældende retningslinjer i forhold til ekstern finansieret
    projekter overholdes
  • Kvalitetssikre budgetter til ansøgninger
  • Bidrage til systematisering og forbedring af projektadministrationen på instituttet
  • Opdatering/ajourføring af interne økonomiværktøjer i forhold til egen projektportefølje
  • Diverse ad hoc opgaver i forhold til projektadministration

Vi forventer
At du har en solid erfaring med projektadministration Vi ser gerne, at du har en administrativ eller økonomisk uddannelse, men vi ser mere på dit erfaringsgrundlag end din uddannelsesbaggrund.  Du skal have erfaring med administration af forskningsprojekter med fokus på projektøkonomi og tilhørende deadlines. Det er en fordel, at du behersker dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt.

Du er struktureret og arbejder selvstændigt. Du er god til at planlægge og har et godt overblik. Vi forventer du er serviceminded og god til at samarbejde. Det vil tillige være en fordel, hvis du har erfaring med Statens økonomisystemer og Qlikview.

Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads i udvikling. Du vil få indflydelse på planlægningen og løsningen af egne opgaver. Vi har flekstid og lægger vægt på gensidig fleksibilitet. Der er gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling, og vi vægter videndeling højt.

Instituttet har både en Campus i Aalborg og København, derfor vil dit arbejdssted blive placeret ud fra dit eget ønske på enten Rendsburggade 14 i Aalborg eller A.C Meyers vænge 15 København SV.

Hvem er vi:
Institut for Planlægning består af 180 medarbejdere fordelt på 5 sektioner med hver deres sektionsleder og er geografisk spredt med afdelinger i Aalborg og København. Instituttets arbejdsområde omfatter samfundsudvikling og planlægning i bred forstand og spænder således fra de samfundsvidenskabelige sider af samfundsudviklingen (teknologiske, miljø- og energimæssige, internationale og forvaltningsmæssige aspekter), over fysisk planlægning, sektorplanlægning og arealforvaltning til tekniske discipliner som landmåling og kortlægning. Instituttet huser desuden et UNESCO-center for Problem Based Learning in Engineering, Science and Sustainability.

Interesseret? Se hvem vi er her.

Vi forventer at holde samtaler 26. februar 2018 – indkaldelse til samtale i løbet af uge 8.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Projektkoordinator Helle Nørgaard Rasmussen telefon 99407259 mail: hnr@plan.aau.dk

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår iht. OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

Vi ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Stillingsnummer

962022

Ansøgningsfrist

Thu Feb 22 00:00:00 CET 2018

Søg stillingen online

Online ansøgning - gode råd

Online ansøgning - gode råd

Aalborg Universitet benytter et e-rekrutteringssystem til modtagelse af ansøgninger. I selve stillingsopslaget finder du nederst et link, som du skal benytte, når du ønsker at søge en stilling.

Inden du uploader en ansøgning, er det vigtigt, at du har al dokumentation klar i WORD- og/eller PDF- format, da du skal uploade alt på én gang. Du kan ikke forlade ansøgningen og vende tilbage efter et par timer uden at skulle starte forfra.

Systemet understøtter ikke ZIP-filer eller billedfiler. Filnavne må kun indeholde tal og bogstaver, og hvert enkelt dokument må maks. fylde 20 MB.

Hvis der opstår tekniske problemer, opfordrer vi til, at du prøver igen. Hvis de tekniske problemer mod forventning ikke kan løses, så kontakt venligst den medarbejder, som står nævnt som kontaktperson i stillingsopslaget.