AAU logo

Ledige stillinger

Elev (Industritekniker)

Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet søger industriteknikerelev pr 1. august 2019. Institut for Energiteknik udfører forskning og uddanner bredt inden for energiteknik. Instituttet har ca. 250 medarbejdere, heraf er 9 medarbejdere tilknyttet laboratoriet / værkstedet. Vores maskinværksted har både traditionelle og CNC maskiner fx dreje, 5 akset fræsere, laserskærer og trådgnistning samt et montageværksted.

Stillingsbeskrivelse

Under din uddannelse som industritekniker vil du få en spændende og ikke mindst alsidig hverdag med mange afvekslende opgaver og udfordringer. Du vil med andre ord ikke komme til at kede dig.

Igennem hele uddannelsesperioden vil der være fokus på, at du får en god elevtid – både fagligt og socialt-, og derfor vil du igennem hele uddannelsesforløbet få tilknyttet en oplæringsansvarlig, der hjælper og rådgiver dig undervejs i dit daglige arbejde.

I takt med at du falder til og dygtiggør dig, vil du få mere og mere medindflydelse og ansvar, og målet er, at du med tiden vil få arbejdsopgaver, som du kan udføre på egen hånd.

Vi forventer, at du
•    har bestået grundforløb 2
•    har kendskab til CAD Cam programmering
•    vil lære, udfordres og have medansvar
•    er en åben og udadvendt person med godt humør
•    kan bruge engelsk i tale og skrift
•    har gode samarbejdsevner
•    har lyst til at have kontakt med mange mennesker
•    er selvstændig, viser ansvar og er initiativrig
•    har mod på at arbejde i et spændende, internationalt og til tider hektisk miljø.

Vil du vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte Jan Christiansen på  28959114 / jc@et.aau.dk  eller Henrik Nielsen på 20678483 / hni@et.aau.dk  
Eller se på vores hjemmeside www.et.aau.dk.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår iht. OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftale for håndværkere.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis/skolebevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Stillingsnummer

1025417

Ansøgningsfrist

Sun Mar 03 00:00:00 CET 2019

Søg stillingen online
Stillinger efter kategori

Online ansøgning - gode råd

Online ansøgning - gode råd

Aalborg Universitet benytter et e-rekrutteringssystem til modtagelse af ansøgninger. I selve stillingsopslaget finder du nederst et link, som du skal benytte, når du ønsker at søge en stilling.

Inden du uploader en ansøgning, er det vigtigt, at du har al dokumentation klar i WORD- og/eller PDF- format, da du skal uploade alt på én gang. Du kan ikke forlade ansøgningen og vende tilbage efter et par timer uden at skulle starte forfra.

Systemet understøtter ikke ZIP-filer eller billedfiler. Filnavne må kun indeholde tal og bogstaver, og hvert enkelt dokument må maks. fylde 20 MB.

Hvis der opstår tekniske problemer, opfordrer vi til, at du prøver igen. Hvis de tekniske problemer mod forventning ikke kan løses, så kontakt venligst den medarbejder, som står nævnt som kontaktperson i stillingsopslaget.

Lær os at kende