AAU logo

Ledige stillinger

Laborantpraktikant – Kemi og Miljøteknologi

Ved Institut for Kemi og Bioteknologi, Sektion for Kemi og Sektion for Biologi og Miljøteknologi, Aalborg Universitet er en uddannelsesstilling som laborantpraktikant ledig til besættelse i perioden 1.2.2020 – 31.1.2021.

Stillingsbeskrivelse

Ved Sektion for Kemi samt Sektion for Biologi og Miljøteknologi er der mulighed for at få kendskab til metoder indenfor kemi, biologi og mikrobiologi.

Praktikforløbet vil være kendetegnet ved en afvekslende hverdag, hvor man deltager i den daglige drift af laboratorierne, kommer til at bistå ved forskelligt laboratoriearbejde og varetage administrative opgaver.

Endvidere forsøger vi at tilrettelægge elevtiden således, at laboranteleven kommer rundt i de forskellige forskningsgrupper.

Stillingen indebærer yderligere deltagelse ved forskellige laboratoriekurser for studerende.

Kvalifikationskrav

Vi forventer, at du har:

  • Bestået den teoretiske del af laboratorieuddannelsen
  • Er selvstændig
  • Er ansvarlig
  • Har lyst til at indgå i et team med instituttets øvrige medarbejdere
  • Er interesseret i overfornævnte arbejdsområder.

Kendskab til engelsk i skrift og tale vil være en fordel.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Helle Blendstrup, tlf. 9940 9937.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning i.h.t. OAO-S-fællesoverenskomsten, HK/STAT, organisationsaftale for laboratoriefunktionærer i statens tjeneste.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning eletronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Stillingsnummer

1056791

Ansøgningsfrist

30/08/2019

Søg stillingen online
Stillinger efter kategori

Online ansøgning - gode råd

Online ansøgning - gode råd

Aalborg Universitet benytter et e-rekrutteringssystem til modtagelse af ansøgninger. I selve stillingsopslaget finder du nederst et link, som du skal benytte, når du ønsker at søge en stilling.

Inden du uploader en ansøgning, er det vigtigt, at du har al dokumentation klar i WORD- og/eller PDF- format, da du skal uploade alt på én gang. Du kan ikke forlade ansøgningen og vende tilbage efter et par timer uden at skulle starte forfra.

Systemet understøtter ikke ZIP-filer eller billedfiler. Filnavne må kun indeholde tal og bogstaver, og hvert enkelt dokument må maks. fylde 20 MB.

Hvis der opstår tekniske problemer, opfordrer vi til, at du prøver igen. Hvis de tekniske problemer mod forventning ikke kan løses, så kontakt venligst den medarbejder, som står nævnt som kontaktperson i stillingsopslaget.

Lær os at kende