AAU logo

Ledige stillinger

2019-224-02547 Kliniske lærere inden for intern medicin eller kirurgi

Ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Klinisk Institut, Aalborg Universitet er et antal stillinger som klinisk lærer inden for intern medicin eller kirurgi ledig til besættelse pr. 1. januar 2020 eller snarest herefter. Stillingerne er tidsbegrænsede for en periode på 3 år, med mulighed for forlængelse.

Stillingsbeskrivelse

De kliniske lærere vil primært skulle varetage klinisk undervisning på den medicinske kandidatuddannelse på Aalborg Universitet inden for eget fagområde. Der kan også blive mulighed for opgaver inden for klinisk forskning.

Kandidatuddannelsen i medicin ved Aalborg Universitet tager udgangspunkt i det kliniske miljø ved Aalborg Universitetshospital. Der pågår en udvikling i struktur og pædagogisk tilgang til læring, som matcher udviklingen i omfanget af medicinstudiet ved Aalborg Universitet. Den kliniske lærer vil gennem tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen på kandidatuddannelsen medvirke til udviklingen og implementeringen af kandidatstudieordningen for Aalborg Universitet i samarbejde med fagets kliniske professor. Undervisningen ved Aalborg Universitetshospital omfatter casearbejde, forelæsninger, symposier, kliniske færdighedsøvelser, bedside, projektarbejde, lærerfeedback og faglig refleksion. Desuden kan arbejdet indbefatte opgavestillelse og bedømmelse af skriftlige opgaver, gennemførelse af eksaminer, vejledning ved forskeruddannelse samt deltagelse i bedømmelsesudvalg ved tildeling af videnskabelige grader.

Aalborg Universitet tilbyder et pædagogisk efteruddannelsesforløb til kliniske undervisere ved Klinisk Institut med henblik på at ruste underviserne bedst muligt til implementering af problem baseret læring i klinisk undervisning, samt til støtte for faglig og pædagogisk sammenhæng i kandidatuddannelsen. Kurset er et nødvendigt bidrag til funktionen som klinisk underviser med ansættelse ved Klinisk Institut.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Klinisk Koordinator Stig Andersen, stiga@dcm.aau.dk eller tlf.: 2720 6016, eller til dekan Lars Hvilsted Rasmussen på tlf.: 9940 3482.

Kvalifikationskrav

Ansættelse som klinisk lærer forudsætter en relevant kandidateksamen. Ved den samlede vurdering vil der blive lagt vægt på pædagogiske kvalifikationer og interesse, ligesom forskningserfaring vægtes.

Bedømmelse af ansøgere sker ved sagkyndigt udvalg.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Curriculum vitæ
  • En komplet og nummereret publikationsliste, men ikke publikationer
  • En redegørelse for undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer eller anden form for materiale, der kan danne grundlag for en vurdering af ansøgerens undervisningsmæssige, pædagogiske og forskningsmæssige niveau
  • En redegørelse for andre kvalifikationer med relevans for stillingen.

Yderligere oplysninger vedr. ansættelsesprocessen kan fås ved henvendelse til Camilla Jonstrup, cjc@adm.aau.dk eller på tlf.: 9940 7339. 

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Finansministeriets cirkulære af 20.5.2012 om Overenskomst for læger i staten (Yngre læger) eller aftale om Kandidater i sygepleje ansat som videnskabeligt personale.  Samt Stillingstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter af 1.9.2013

Stillingsnummer

2019-224-02547

Ansøgningsfrist

13/12/2019

Søg stillingen online
Stillinger efter kategori

Online ansøgning - gode råd

Online ansøgning - gode råd

Aalborg Universitet benytter et e-rekrutteringssystem til modtagelse af ansøgninger. I selve stillingsopslaget finder du nederst et link, som du skal benytte, når du ønsker at søge en stilling.

Inden du uploader en ansøgning, er det vigtigt, at du har al dokumentation klar i WORD- og/eller PDF- format, da du skal uploade alt på én gang. Du kan ikke forlade ansøgningen og vende tilbage efter et par timer uden at skulle starte forfra.

Systemet understøtter ikke ZIP-filer eller billedfiler. Filnavne må kun indeholde tal og bogstaver, og hvert enkelt dokument må maks. fylde 20 MB.

Hvis der opstår tekniske problemer, opfordrer vi til, at du prøver igen. Hvis de tekniske problemer mod forventning ikke kan løses, så kontakt venligst den medarbejder, som står nævnt som kontaktperson i stillingsopslaget.

Lær os at kende