Ledige stillinger

Specialist inden for Mobile Device Management

Kender du til client management på Android- og Apple-telefoner, tablets, Windows-PC og MacBooks? Er ord som brugeroplevelse, sikkerhed og vidensdeling vigtige for dig? Så har du nu mulighed for at blive vores nye kollega i AAU IT Services (ITS). Vi har en fast fuldtidsstilling i Platform-teamet til besættelse pr. 1. oktober 2021 eller snarest herefter.

Stillingsbeskrivelse

Vi søger en specialist med erfaring i mobile device management (MDM) og klienthåndtering i et enterprisemiljø.

Vores nye kollega kommer til at indgå i Platform-teamet, der er ansvarlig for:

  • Udvikling, drift og sikkerhed på vores mobile klienter (Android og iOS)
  • Udvikling, drift og sikkerhed på vores PC-klienter (Windows og MacOS)
  • Daglig support og sagshåndtering for både slutbrugere og egne kolleger.

Det er især arbejdet med MDM, du kommer til at fokusere på. Vi startede op for knap et år siden, og vi har fortsat et stykke vej, inden vi er parate til drift. Det er derfor et ansvarsområde, du får mulighed for at sætte dit præg på.

Du kommer selvfølgelig også til at arbejde med den daglige drift på den øvrige klientplatform.

Dine faglige kvalifikationer

Det vil være en fordel, hvis du har forudgående erfaring med et eller flere af disse systemer:

  • Android og iOS via Microsoft Intune
  • Jamf (MacOS-deployment og management)
  • Microsoft Endpoint Configuration Manager (Windows-deployment og management)
  • Apple Business Manager/Apple School Manager
  • Powershell-, Python- og/eller BASH-scripting
  • Programmering og/eller automatisering.

Andre styrker

  • Du er opsøgende og finder det naturligt at holde dig opdateret med den nyeste viden på området.
  • Du arbejder aktivt med vidensdeling og dokumentation, både i din gruppe og målrettet vores brugere og kolleger i front.
  • Du har arbejdet med klientsupport og er rutineret i at fejlfinde på Windows 10 og MacOS.
  • Du er vant til at arbejde procesorienteret, herunder jf. ITIL best practises.

Om os
Organisatorisk hører stillingen til i ITS-afdelingen Teknologi og Sourcing og har faglig reference til vores specialistteam, der hedder Platform. Teknologi og Sourcing er en del af ITS, som består af ca. 140 medarbejdere fordelt på fire afdelinger.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til teamleder i Platform Peter Hjorth på tlf. 93562314, eller e-mail: phj@its.aau.dk

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 33 og 34.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Stillingsnummer

1155581

Ansøgningsfrist

15/08/2021

Søg stillingen online
Stillinger efter kategori

Online ansøgning - gode råd

Online ansøgning - gode råd

Aalborg Universitet benytter et e-rekrutteringssystem til modtagelse af ansøgninger. I selve stillingsopslaget finder du nederst et link, som du skal benytte, når du ønsker at søge en stilling.

Inden du uploader en ansøgning, er det vigtigt, at du har al dokumentation klar i WORD- og/eller PDF- format, da du skal uploade alt på én gang. Du kan ikke forlade ansøgningen og vende tilbage efter et par timer uden at skulle starte forfra.

Systemet understøtter ikke ZIP-filer eller billedfiler. Filnavne må kun indeholde tal og bogstaver, og hvert enkelt dokument må maks. fylde 20 MB.

Hvis der opstår tekniske problemer, opfordrer vi til, at du prøver igen. Hvis de tekniske problemer mod forventning ikke kan løses, så kontakt venligst den medarbejder, som står nævnt som kontaktperson i stillingsopslaget.

Lær os at kende