Spring til indhold.

Områdechef søges til AAU IT Services

Ledig stilling

Områdechef søges til AAU IT Services

Aalborg

Ansøgningsfrist: 02.08.2026

  • Afdeling: IT Services

  • Ref. nummer: 2026/905

  • Ansættelsestype: Fuldtid

Aalborg

Ansøgningsfrist: 02.08.2026

Afdeling: IT Services

Ref. nummer: 2026/905

Ansættelsestype: Fuldtid

Ledig stilling

Områdechef søges til AAU IT Services

Aalborg

Ansøgningsfrist: 02.08.2026

  • Afdeling: IT Services

  • Ref. nummer: 2026/905

  • Ansættelsestype: Fuldtid

Aalborg

Ansøgningsfrist: 02.08.2026

Afdeling: IT Services

Ref. nummer: 2026/905

Ansættelsestype: Fuldtid

Som områdechef for IT Infrastruktur får du det overordnede ansvar for den tekniske rygrad, der holder Aalborg Universitet kørende døgnet rundt. Du leder et område med høj faglighed og stor betydning for både forskning, uddannelse og administration, og du får mulighed for at sætte tydeligt præg på både infrastrukturen og den måde, vi arbejder sammen på. Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. oktober eller snarest herefter. 

Dine arbejdsopgaver

Som for IT Infrastruktur får du det samlede ledelses- og driftsansvar for universitetets centrale IT-infrastruktur i IT Services. Du leder en organisation med cirka 34 medarbejdere fordelt på seks teams, herunder to teamledere, og du bliver en central del af ITS’ chefgruppe, hvor du sammen med fire andre chefer og vicedirektøren for IT sætter retning for den samlede udvikling af IT-området på Aalborg Universitet. Medarbejdergruppen består af dygtige specialister med forskellige faglige baggrunde og profiler, som hver især bidrager til at udvikle og vedligeholde et komplekst og forretningskritisk infrastrukturlandskab.

Du har ansvaret for at sikre stabil, effektiv og sikker drift af universitetets kerneinfrastruktur. Det omfatter blandt andet datacentre, netværk, storage, backup, virtualiseringsplatforme og Linux servere, ligesom du har ansvar for de infrastrukturelle løsninger omkring print og audiovisuelle installationer. Du skal sikre, at infrastrukturen understøtter både daglig drift og universitetets strategiske mål, herunder digitalisering og digital transformation på tværs af organisationen.

I det daglige arbejder du tæt sammen med dine teamledere og medarbejdere og udøver situationsbestemt og nærværende ledelse med afsæt i ITS’ ledelsesgrundlag, værdier og fokus på social kapital. Du har ansvar for budget og ressourcer på infrastrukturområdet, for tydelig prioritering af opgaver og projekter og for en klar forventningsafstemning med både interne samarbejdspartnere og eksterne leverandører. Du medvirker desuden aktivt til, at infrastrukturområdet spiller konstruktivt sammen med øvrige enheder i IT Services og med resten af universitetet.

En vigtig del af din rolle er at udvikle infrastrukturområdets kompetencer, processer og arbejdsgange, så vi er godt rustet til nutidens og fremtidens behov. Det betyder, at du både skal sikre en robust og veldokumenteret drift og samtidig drive udviklings- og forandringsopgaver. Du kommer blandt andet til at stå i spidsen for gennemførsel af strategier for datacenter, netværk og virtualisering, for realisering af væsentlige projekter på infrastrukturområdet, for at styrke afdelingens agilitet i forhold til forsknings-IT og for at skabe større robusthed i anvendelsen af afdelingens ressourcer.

Dine kompetencer
Du har en relevant akademisk uddannelse, for eksempel inden for informationsteknologi, ingeniørvidenskab, datalogi, cand.it eller en anden videregående uddannelse, der har givet dig et solidt grundlag for at forstå komplekse tekniske miljøer og store it-løsninger. Du har ledelseserfaring fra en større og kompleks organisation, hvor du har haft ansvar for specialister, gerne med erfaring som leder af ledere, og du trives i krydsfeltet mellem strategisk udvikling, drift og tæt samarbejde med forretningen.
Fagligt har du dokumenteret erfaring fra infrastrukturområdet. Du er vant til at arbejde med eller omkring datacentre, netværk, virtualisering, storage, backup og Linux-baserede servermiljøer, og du har gerne kendskab til cloud-løsninger og cybersikkerhed. Du forstår betydningen af arkitektur, standardisering og livscyklusstyring for at kunne skabe en robust og skalerbar infrastruktur, og du er fortrolig med leverandørstyring og samarbejde med eksterne partnere. Det er en klar fordel, hvis du har praktisk erfaring med IT Service Management og anvendelse af ITIL-principper, IT Service Management-værktøjer, relevante ISO-standarder på informationssikkerheds- og kvalitetsområdet og projektledelsesmetoder.
Du kommunikerer tydeligt og respektfuldt på dansk og kan formulere dig flydende både skriftligt og mundtligt. Samtidig behersker du engelsk på et niveau, der gør dig i stand til at samarbejde med internationale kolleger og leverandører.
Som leder er du samarbejdsorienteret og helhedsorienteret. Du kan sætte en klar retning og samtidig holde fast i, at driften skal fungere stabilt i hverdagen. Du er nysgerrig på forbedringer og ser muligheder for at udvikle både teknologi, processer og samarbejdsformer i tæt dialog med dine medarbejdere og lederkolleger. Du er tilgængelig og nærværende i din ledelsesstil, og dine medarbejdere oplever, at du både kan skabe ro og retning, også når der er pres på.
Du trives med at motivere og involvere dygtige specialister med forskellige fagligheder, og du ser det som en vigtig del af din opgave at skabe rum for faglig udvikling og karriereveje for medarbejdere, der hver især har deres eget ekspertområde. Du bidrager aktivt til en samarbejdende og tillidsfuld kultur, hvor man deler viden, hjælper hinanden og sammen finder løsninger, der giver værdi for hele Aalborg Universitet. Samtidig kan du bygge bro mellem infrastrukturområdet og resten af IT Services og universitetet, så infrastrukturen opleves som en stærk og konstruktiv medspiller i den samlede digitale udvikling.

Hvem er vi
Du bliver områdechef i IT Services på Aalborg Universitet og får base i Aalborg. IT Services er universitetets centrale IT-organisation og spiller en nøglerolle i at understøtte forskning, uddannelse og administration med stabile, sikre og moderne digitale løsninger. Du bliver en del af en chefgruppe bestående af fire andre chefer og vicedirektøren for IT, hvor samarbejde, dialog og fælles retning er i fokus, og hvor der er stor respekt for de mange forskellige fagligheder, der tilsammen skaber vores løsninger.

I IT Services lægger vi vægt på et arbejdsmiljø med høj faglighed og en inkluderende kultur, hvor vi når længst, når vi løser opgaverne sammen. Du bliver en del af et fællesskab, hvor samarbejde, udvikling og trivsel prioriteres, og hvor der er plads til både faglig fordybelse og et kollegialt miljø med humor og gensidig respekt. Medarbejderne i infrastrukturområdet er specialister med forskellige baggrunde og kompetencer, og som områdechef får du en central rolle i at samle deres styrker til en fælles retning og et stærkt hold.

Som leder i IT Services får du gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi tilbyder relevante efteruddannelses- og lederudviklingsforløb, og vi prioriterer, at du har mulighed for løbende at holde dig opdateret på dit felt. Vi har fleksible arbejdsvilkår med mulighed for hjemmearbejde efter aftale, og vi lægger vægt på en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Samtidig får du et betydeligt handlerum i din rolle, hvor du kan sætte tydeligt præg på infrastrukturområdets udvikling og på de forandringer, som den digitale udvikling bringer med sig for både medarbejdere og brugere på Aalborg Universitet.

Ansøgning 
Din ansøgning skal indeholde følgende:  

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen 
  • CV 
  • Eksamensbevis 
  • Evt. relevante bilag 

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside. 

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?  
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Vicedirektør for ITS, Jacob-Steen Madsen, jsma@its.aau.dk. Samtaler forventes afholdt i uge 32. 

Øvrige informationer 
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for akademikere i staten med indplacering som chefkonsulent med personaleledelse. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. 

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen. 

Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.

Kontakter

  • Jacob-Steen Madsen: jsma@its.aau.dk

Ansættelsestype

Fuldtid

Ref. nummer

2026/905

Ansøgningsfrist

Ansøg

Tekniske og administrative stillinger

Ansættelse og bedømmelse