Hvordan sender jeg en ansøgning?
På Aalborg universitet bruger vi rekrutteringssystemet, Varbi. For at kunne sende en ansøgning på et stillingsopslag, skal du klikke på ansøg knappen på stillingsopslaget og oprette en kandidatprofil.
På Varbi kandidatprofilen kan du:
- Sende din ansøgning og dertilhørende dokumenter. Du kan gå til og fra din ansøgning inden du sender den.
- Se indhold i stillingsopslag, du har søgt
- Se de ansøgninger du har sendt til Aalborg Universitet
- Modtage svar på din ansøgning fra Aalborg universitet og kommunikere med os.
- Du kan redigere i din ansøgning og kontaktoplysninger, men da vi læser ansøgninger løbende, kan vi ikke garantere, at ændringer bliver taget i betragtning.
Hvad skal din ansøgning indeholde?
Ønsker du at søge en videnskabelig stilling på AAU, skal din ansøgning indeholde følgende:
- En motiveret tekst, hvori du angiver begrundelser for at ansøge, kvalifikationer i forhold til stillingen samt intentioner og visioner for stillingen
- Et opdateret CV
- Angivelse af uddannelse (kopi af bevis for opnåede grader: Bachelor, kandidat/master og ph.d.). Beviserne skal være på dansk eller engelsk (evt. oversat af et anerkendt oversættelsesbureau eller lignende)
- Angivelse af videnskabelige kvalifikationer:
- Du skal vedlægge en komplet publikationsliste med angivelse af de arbejder, du ønsker at påberåbe dig
- Til selve ansøgningen må du maks. vedhæfte 10 publikationer for lektor- og professorstillinger. For øvrige videnskabelige stillinger må du maks. vedhæfte 5 publikationer
Spørgsmål
Har du spørgsmål til afsendelse af din ansøgning bedes du kontakte den HR kontaktperson, som står i stillingsopslaget.