Spring til indhold.

Digitaliseringspartner til det administrative område på AAU

Ledig stilling

Digitaliseringspartner til det administrative område på AAU

Aalborg

Ansøgningsfrist: 08.10.2026

  • Afdeling: IT Services

  • Ref. nummer: 2026/1110

  • Ansættelsestype: Fuldtid

Aalborg

Ansøgningsfrist: 08.10.2026

Afdeling: IT Services

Ref. nummer: 2026/1110

Ansættelsestype: Fuldtid

Ledig stilling

Digitaliseringspartner til det administrative område på AAU

Aalborg

Ansøgningsfrist: 08.10.2026

  • Afdeling: IT Services

  • Ref. nummer: 2026/1110

  • Ansættelsestype: Fuldtid

Aalborg

Ansøgningsfrist: 08.10.2026

Afdeling: IT Services

Ref. nummer: 2026/1110

Ansættelsestype: Fuldtid

Vil du være med til at udvikle fremtidens administration på Aalborg Universitet?

Aalborg Universitet har ambitioner om at styrke digitaliseringen af de administrative områder gennem bedre udnyttelse af teknologi, automatisering og AI.
Vi søger derfor en erfaren digitaliseringspartner pr. 1. december 2026 eller snarest herefter, der kan skabe bro mellem universitetets administrative områder og AAU IT Services (ITS). Du besidder en stærk forretningsforståelse, solid erfaring med administrative systemer og evnen til at omsætte organisatoriske behov til gennemførbare digitaliseringsinitiativer ved effektivt at koble universitetets behov med ITS' kapacitet og kapabiliteter.

Dine arbejdsopgaver
Som digitaliseringspartner bliver du den naturlige indgang til ITS for de administrative områder. Du opbygger stærke relationer til nøgleinteressenter, får indsigt i deres behov og hjælper med at omsætte udfordringer og udviklingsønsker til konkrete digitaliseringsinitiativer.
Du har ansvaret for den tidlige del af værdikæden, fra behovsafdækning og idéudvikling til analyse, prioritering og modning. Når et initiativ er tilstrækkeligt kvalificeret og forankret, sikrer du en god overgang til projektledere og leveranceteams i ITS.
Din succes afhænger af din evne til at forstå både forretning og teknologi og skabe sammenhæng mellem organisationens behov og ITS' kompetencer, kapacitet og prioriteringer.

Du skal blandt andet:

  • Fortsat modne og vedligeholde de administrative områder.
  • Identificere muligheder for digitalisering, AI, automatisering og procesforbedringer.
  • Afdække behov og omsætte dem til konkrete initiativer og løsningsforslag.
  • Facilitere analyser, workshops og dialog med relevante interessenter.
  • Udarbejde beslutningsgrundlag, business cases og gevinstvurderinger.
  • Understøtte prioritering af initiativer ud fra værdi, risici, ressourcer og organisatorisk kapacitet.
  • Bidrage til en samlet og strategisk udvikling af universitetets administrative systemlandskab.


Dine kompetencer 

Vi forventer, at du:

  • Har projektledelseserfaring og gerne forståelse af PRINCE2.
  • Har solid forståelse for administrative processer, systemer og digitale platforme.
  • Har arbejdet i større organisationer med mange interessenter og komplekse beslutningsprocesser. 
  • Har erfaring med behovsafdækning, analysearbejde, workshopfacilitering og business cases.
  • Kan omsætte komplekse behov til konkrete og realiserbare initiativer.
  • Forstår samspillet mellem strategi, governance, drift, projekter og digital udvikling.
  • Har erfaring med økonomiopfølgning.

Du er som person nysgerrig, opsøgende og relationelt stærk. Du trives med stort ansvar og arbejder selvstændigt, samtidig med at du skaber tillid og fremdrift på tværs af organisationen.
Du formår at navigere mellem forskellige interesser og perspektiver og kan udfordre eksisterende løsninger konstruktivt. Samtidig har du blik for både de strategiske mål og de praktiske konsekvenser i den daglige drift.

Hvem er vi
Organisatorisk hører stillingen til i afdelingen Stab og Forretningsstøtte i AAU IT Services (ITS). I ITS er der ca. 170 medarbejdere. Du kan læse mere om AAU her og ITS her.

Ansøgning 
Din ansøgning skal indeholde følgende:  

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen 
  • CV 
  • Eksamensbevis 
  • Evt. relevante bilag 

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside. 

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?  
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Sabine Jensen Jåtog 22809290 eller via mail: sjj@its.aau.dk. Første samtale forventes afholdt den 19. oktober 2026. Eventuel anden samtale forventes afholdt den 23. oktober. Arbejdssted vil være på Fredrik Bajers Vej 1, 9220 Aalborg Øst. 

Øvrige informationer 
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes enten efter cirkulære om fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) og cirkulære om organisationsaftale for IT-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste. Du indplaceres i løngruppe 3. 
Du kan læse om lønnen og lønsammensætningen for stillingen i Lønoverblik i forbindelse med rekruttering - Tekniske administrative stillinger. Se afsnittet "IT-medarbejdere” eller i henhold til overenskomsten for akademikere i staten med indplacering som AC-fuldmægtig eller specialkonsulent alt efter erfaring og kompetencer. Du kan læse om lønnen og lønsammensætningen ved indplacering som AC-fuldmægtig og specialkonsulent i Lønoverblik i forbindelse med rekruttering - Akademiske (AC-TAP) under afsnittet ”AC-fuldmægtig” eller "Specialkonsulent"

Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. 

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

 

Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.

Kontakter

  • Sabine Jensen Jåtog: 22809290, sjj@its.aau.dk

Ansættelsestype

Fuldtid

Ref. nummer

2026/1110

Ansøgningsfrist

Ansøg

Tekniske og administrative stillinger

Ansættelse og bedømmelse