Ledige stillinger

2020-224-03197 To lektorater i Medicinsk Informatik

Ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi er to stillinger som Lektor i Medicinsk Informatik ledige fra d. 1. januar 2021 eller snarest herefter. Den ene stilling er på fuldtid mens den anden er på deltid (30%). I ansøgningen skal angives om man søger fuldtids- eller deltidsstillingen.

Stillingsbeskrivelse

Institut for Medicin og Sundhedsteknologi udfører tværvidenskabelig forskning, undervisning og formidling inden for sundhedsteknologi, idræt og medicin. Instituttet har mere end 250 medarbejdere, og har ansvaret for over 1700 studerende. Over 100 ph.d.-studerende er indskrevet i den tilknyttede forskerskole. Forskerne er organiseret i en række forskningsgrupper og -centre, og instituttet råder over laboratorie- og renrumsfaciliteter til 3D bevægelsesanalyse, åndedræts- og kredsløbsundersøgelser, sanse-motorisk analyse, celledyrkning, molekylær biologi, hjerneanalyse, etc. 

Uddannelserne omfatter bachelor- og kandidatuddannelser i Sundhedsteknologi, Medicin, Medicin med Industriel Specialisering og Idrætsvidenskab.Kandidatuddannelserne inkluderer Klinisk Videnskab og Teknologi, Folkesundhedsvidenskab, Idrætsteknologi, og også deltids-masteruddannelser i Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling, Sundhedsinformatik og Sexologi. Alle uddannelser er tilrettelagt ud fra problembaseret læring og tager udgangspunkt i case- og projektarbejde. Find mere information på www.hst.aau.dk. 


Forskningsmæssigt vil stillingerne fokusere på udvikling, test og brug af algoritmer/modeller til forudsigelse af hændelser i forløbet hos kronisk syge patienter, specielt indenfor diabetes, KOL og hjertesvigt. Det ønskes, at kandidaterne selvstændigt kan varetage planlægning og eksekvering af kliniske studier i den danske sundhedssektor. I deltidsstillingen vil der derudover være fokus på brobygning til Steno Diabetes Center Nordjylland. Undervisningen vil foregå med relation til instituttets kandidatuddannelse i Sundhedsteknologi og instituttets øvrige uddannelser.
De ønskede kandidater skal have en M.Sc.-grad i Sundhedsteknologi eller tilsvarende uddannelse, og skal være på mindst Phd-niveau indenfor forskningsområdet. Kandidaterne skal have erfaring med udvikling, test, patentering og brug af prædiktionsalgoritmer. Kandidater med dokumenterede kvalifikationer indenfor disse områder vil blive foretrukket. Kandidaterne vil få en del kontakt med patienter og klinisk personale, hvorfor gode danskkundskaber er nødvendige.

Yderligere faglige oplysninger kan fås ved henvendelse til Professor, Ole Hejlesen e-mail: okh@hst.aau.dk.

Kvalifikationskrav:

Kvalifikationsniveauet for lektorer skal svare til det niveau, der kan opnås på grundlag af ansættelse som adjunkt, herunder erhvervelse af ph.d.-graden, men vil også kunne være opnået på anden måde, evt. i forbindelse med udviklingsopgaver i en erhvervs­virksomhed. Det forudsættes, at ansøgeren har dokumenteret videnskabelig produktion på internationalt niveau såvel som dokumenterede undervisningsmæssige kvalifikationer.

Ved besættelse af stillingen vil ansøgerens forskningsmæssige og undervisningsmæssige kvalifikationer begge tilsammen indgå med en hovedvægt i helhedsvurderingen. 

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for:

  • En motiveret tekst, hvori begrundelser for at ansøge, kvalifikationer i forhold til stillingen samt intentioner og visioner for stillingen angives.
  • Opdateret Curriculum Vitae.
  • Kopier af relevante eksamensbeviser (kandidat og ph.d.)
  • Videnskabelige kvalifikationer. Der skal vedhæftes en komplet publikationsliste med angivelse af de arbejder, ansøgerne ønsker at påberåbe sig. Ansøger må max. vedhæfte 10 af disse publikationer.
  • Undervisningsmæssige kvalifikationer beskrevet i undervisningsportfolio. Såfremt dette ikke er medsendt skal ansøger vedlægge begrundelse herfor.
  • Formidlingsmæssige kvalifikationer, herunder deltagelse i udvalg, bestyrelser, foreninger o.l.
  • Øvrige kvalifikationer i forhold til stillingen.
  • Referencer/anbefalinger.
  • Personlige data.

Den samlede ansøgning inkl. bilag kan kun sendes elektronisk ved at vælge nedenstående "søg online" funktion.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Bedømmelse af ansøgere sker ved sagkyndigt udvalg.

Såfremt der er spørgsmål til ansøgningsproceduren, kan der rettes henvendelse til Jeannette Bøgh, jebo@adm.aau.dk tlf. (+45) 9940 7968.

Information vedrørende vejledninger, ansættelsesprocedure samt gældende lovgivning på området kan ses her: 

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til Ansættelsesbekendtgørelse nr. 242 af 13. marts 2012 samt Finansministeriets gældende Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter. Ansættelse og aflønning iht. overenskomst for akademikere i Staten.

Stillingsnummer

2020-224-03197

Ansøgningsfrist

Wed Dec 09 00:00:00 CET 2020

Søg stillingen online
Stillinger efter kategori

Online ansøgning - gode råd

Online ansøgning - gode råd

Aalborg Universitet benytter et e-rekrutteringssystem til modtagelse af ansøgninger. I selve stillingsopslaget finder du nederst et link, som du skal benytte, når du ønsker at søge en stilling.

Inden du uploader en ansøgning, er det vigtigt, at du har al dokumentation klar i WORD- og/eller PDF- format, da du skal uploade alt på én gang. Du kan ikke forlade ansøgningen og vende tilbage efter et par timer uden at skulle starte forfra.

Systemet understøtter ikke ZIP-filer eller billedfiler. Filnavne må kun indeholde tal og bogstaver, og hvert enkelt dokument må maks. fylde 20 MB.

Hvis der opstår tekniske problemer, opfordrer vi til, at du prøver igen. Hvis de tekniske problemer mod forventning ikke kan løses, så kontakt venligst den medarbejder, som står nævnt som kontaktperson i stillingsopslaget.

Lær os at kende