Ledige stillinger

Økonomi og HR medarbejder ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi (barselsvikariat)

Ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, på Aalborg Universitet søger vi en initiativrig, engageret og serviceminded økonomi/HR-medarbejder på fuld tid til et barselsvikariat fra 15. august 2021 til 15. marts 2022 med mulighed for forlængelse.

Stillingsbeskrivelse

Institut for Medicin og Sundhedsteknologi har i alt omkring 280 medarbejdere, hvoraf ca. 40 er administrativt ansatte. Organisatorisk er de administrative medarbejdere ansat i fire teams der arbejder tæt sammen. Denne stilling er tilknyttet instituttets ”Økonomi-og Driftsteam”, der i alt beskæftiger 13 medarbejdere.

Økonomi-og Driftsteamets arbejdsopgaver spænder fra opgaver inden for økonomi og HR, over administrative sekretariatsopgaver til mere praktisk orienterede opgaver. 

Du får ansvar for egne opgaver, men skal også indgå i opgaveløsninger i samarbejde med medarbejdere fra andre administrative teams og videnskabeligt personale.

Dine hovedopgaver bliver:
Økonomi
• Intern økonomiopgaver, bl.a.: 
o Omkonteringer i AAU økonomisystem
o Kontrol af disponeringer i indkøbssystem - Iprocurement
o Kontrol og indberetning af periodiseringer i forbindelse med månedsafslutning
o Interne delregnskaber
o Fortoldningsbilag
• Fakturering og godkendelse af fakturaer
• Udarbejdelse af debitorfakturaer
• Udarbejdelse og godkendelse af rejse og udlægsrapporter

HR
• Stillingsopslag og ansættelse af deltidsansatte medarbejdere, studentermedhjælpere, studenterundervisere etc.
• Behandling af timesedler for deltidsansatte
• Arkivering i WorkZone (journalsystem)
• Diverse ad. hoc. opgaver

Vi søger en profil, der:
• har en relevant faglig uddannelse eller erfaring fra lignende stillinger
• har praktisk erfaring med anvendelse af økonomi eller HR systemer
• har godt kendskab til MS Excel 
• har gode samarbejdsevner, evner til at skabe tillid og er en teamplayer
• kan arbejde selvstændigt, systematisk og er god til at holde hovedet koldt og prioritere opgaver, så deadlines overholdes
• har gode kommunikationsevner, såvel mundtligt som skriftligt
• Kendskab til AAU’s økonomi og HR-systemer vil være en fordel.

Samtaler forventes afholdt i uge 23, 2021.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til teamleder Annemarie Nødgaard, tlf. 9940 8764, e-mail annemn@hst.aau.dk eller hos sekretariatschef Tina Buus Andersen, tlf. 9940 8750, e-mail tina@hst.aau.dk. 

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Stillingsnummer

1150139

Ansøgningsfrist

25/05/2021

Søg stillingen online
Stillinger efter kategori

Online ansøgning - gode råd

Online ansøgning - gode råd

Aalborg Universitet benytter et e-rekrutteringssystem til modtagelse af ansøgninger. I selve stillingsopslaget finder du nederst et link, som du skal benytte, når du ønsker at søge en stilling.

Inden du uploader en ansøgning, er det vigtigt, at du har al dokumentation klar i WORD- og/eller PDF- format, da du skal uploade alt på én gang. Du kan ikke forlade ansøgningen og vende tilbage efter et par timer uden at skulle starte forfra.

Systemet understøtter ikke ZIP-filer eller billedfiler. Filnavne må kun indeholde tal og bogstaver, og hvert enkelt dokument må maks. fylde 20 MB.

Hvis der opstår tekniske problemer, opfordrer vi til, at du prøver igen. Hvis de tekniske problemer mod forventning ikke kan løses, så kontakt venligst den medarbejder, som står nævnt som kontaktperson i stillingsopslaget.

Lær os at kende