Ledige stillinger

Studiesekretær til studieteamet ved Institut for Planlægning i København

Til studiesekretariatet ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet i København søger vi en erfaren og engageret studiesekretær. Stillingen er en fast fuldtidsstilling til besættelse 15. august 2021. Dit arbejdssted vil være i Sydhavnen i København med et tæt samarbejde med studieteamet i Aalborg, hvortil der kan forventes lidt rejseaktivitet.

Stillingsbeskrivelse

Stillingen indeholder dels studieadministration af et antal uddannelser på instituttet og dels nogle mere generelle, tværgående og koordinerende studieadministrative opgaver. Institut for Planlægning er en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, så med de rette kompetencer og blik for optimering og udvikling, har du mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet omfatte:

  • Semesterplanlægning i samarbejde med studiets koordinatorer (support til semesterbeskrivelser, udarbejdelse af skema, bookning af lokaler, kontakt til undervisere mm.)
  • Semesterforberedelse i forbindelse med semesterstart
  • Planlægning og afvikling af eksamen, herunder kontakt til kursusholdere, eksterne/interne censorer, tilsyn og opfølgning på resultater
  • Formidling af information til studerende og undervisere bl.a. via AAU studieplatform Moodle
  • Servicering og vejledning af studerende og undervisere i praktiske gøremål vedrørende studierne
  • Deltagelse i opfølgning og optimering af studieadministrationen, herunder varetagelse af nye koordinerende opgaver og udvikling af rollen
  • Indsamling og rapportering af ressource- og studiedata til studieledelsen

 

Dine kvalifikationer:

  • Solid erfaring med studieadministration på universitet
  • Gode kommunikative egenskaber både på dansk og engelsk
  • Kendskab til STADS, RUS, Moodle og Digital Eksamen
  • Godt overblik og øje for optimering og udvikling af arbejdsprocesser
  • Engageret, selvstændig, opsøgende og initiativrig
  • Godt humør, positiv indstilling, serviceorienteret og gode samarbejdsevner
  • Motiveret af en spændende og varieret hverdag med fleksible arbejdsforhold

Hvem er vi?

Institut for Planlægning arbejder med samfundsudvikling i bred forstand ud fra et fokus på skabelsen af en mere bæredygtig fremtid. Instituttet er kendetegnet ved nyskabende og uafhængig forskningsbaseret viden som grundlag for undervisning og beslutningstagning omkring nuværende og fremtidige udfordringer relateret til bæredygtighed. Vores forskning og undervisning spænder bredt inden for bæredygtig design, omstilling, forbrug og produktion samt miljøvurdering, energiplanlægning, arealanvendelse, livscyklusvurderinger og havmiljø – alt sammen forankret i en problembaseret tilgang til ingeniørvidenskabelige uddannelser i en unik kombination mellem samfundsforståelse og teknologi.

Du bliver en del at instituttets sekretariat, som består af en bred gruppe af teknisk administrativt personale, som alle arbejder med supportopgaver til understøttelse af instituttets kerneaktiviteter; forskning, uddannelser og vidensamarbejde.

Flere oplysninger kan findes på www@plan.aau.dk

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatsleder Lena Haugsted Laursen på telefon 93562313 og mail lena@plan.aau.dk. eller studiekoordinator Trine Hertz i studieteamet i København på telefon +4599402523 og mail ther@plan.aau.dk.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Stillingsnummer

1151177

Ansøgningsfrist

06/06/2021

Søg stillingen online
Stillinger efter kategori

Online ansøgning - gode råd

Online ansøgning - gode råd

Aalborg Universitet benytter et e-rekrutteringssystem til modtagelse af ansøgninger. I selve stillingsopslaget finder du nederst et link, som du skal benytte, når du ønsker at søge en stilling.

Inden du uploader en ansøgning, er det vigtigt, at du har al dokumentation klar i WORD- og/eller PDF- format, da du skal uploade alt på én gang. Du kan ikke forlade ansøgningen og vende tilbage efter et par timer uden at skulle starte forfra.

Systemet understøtter ikke ZIP-filer eller billedfiler. Filnavne må kun indeholde tal og bogstaver, og hvert enkelt dokument må maks. fylde 20 MB.

Hvis der opstår tekniske problemer, opfordrer vi til, at du prøver igen. Hvis de tekniske problemer mod forventning ikke kan løses, så kontakt venligst den medarbejder, som står nævnt som kontaktperson i stillingsopslaget.

Lær os at kende