Ledige stillinger

Dataspecialist til HR-afdelingen på Aalborg Universitet

I HR-afdelingen på Aalborg Universitet intensiverer vi arbejdet med at digitalisere vores processer. Vi ønsker at opbygge og forankre en både realistisk og ambitiøs kompetence i HR-afdelingens Specialistcenter, så en betydelig del af digitalisering af HR-processer vil kunne ske herfra. På den baggrund søger vi nu en dataspecialist.

Stillingsbeskrivelse


Det nærmere indhold i stillingen vil afhænge af dine kompetencer, men du skal kunne bidrage til opbygning af den ønskede kompetence i HR-afdelingen.

Eftersom HR-processer er tværgående i forhold til flere forskellige systemer, vil digitaliseringen baseres på data og dokumentation for proces i en flerhed af systemer.

Ingen af vores eksisterende systemer tilbyder en understøttelse af den ønskede tværgående digitalisering, og vi forventer derfor at basere en væsentlig del på de muligheder, som blandt andet Microsofts Powerplatform tilbyder.

Digitaliseringen vil ske ved udviklingstiltag i HR-afdelingen og i lige så væsentlig grad også ved samarbejde med universitetets øvrige specialister i data, i it-værktøjer og i it-governance. Disse kompetencer er forankret i flere af fællesadministrationens enheder og evt. eksterne konsulenthuse.

Vi forestiller os derfor, at du

  • Kan omsætte forretningsprocesser til data og se potentiale i eksisterende data
  • Har erfaring med PowerPlatformen eller tilsvarende produkter
  • Har viden om datamanagement
  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund

Herudover skal du naturligvis kunne indgå i forskellige former for samarbejde gående fra medarbejdere og ledere på universitetet, som har ønsker til HR-afdelingens processer, til dine kolleger i HR-afdelingen og til specialister inden for it-området.

Vi tilbyder mulighed for at du kan dele din viden og opbygge ny viden i et kollegialt samspil. Du vil opdage, at HR-området i forhold til digitalisering og dataforståelse er mangfoldigt samt komplekst, hvorfor du vil få en bred indsigt i offentlig administrations digitaliseringspotentiale.

Der er højt til loftet i HR-afdelingen, vi værner om den faglige kvalitet og arbejder effektivt, men husker også hinanden på, at der er andet i livet end arbejde.

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte HR-Souschef Helle Ejersbo på tlf. 2320 4342 eller ejer@adm.aau.dk.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 25.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og med ansættelse pr. 1. august 2021 eller umiddelbart derefter.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning iht. overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Stillingsnummer

1156330

Ansøgningsfrist

22/06/2021

Søg stillingen online
Stillinger efter kategori

Online ansøgning - gode råd

Online ansøgning - gode råd

Aalborg Universitet benytter et e-rekrutteringssystem til modtagelse af ansøgninger. I selve stillingsopslaget finder du nederst et link, som du skal benytte, når du ønsker at søge en stilling.

Inden du uploader en ansøgning, er det vigtigt, at du har al dokumentation klar i WORD- og/eller PDF- format, da du skal uploade alt på én gang. Du kan ikke forlade ansøgningen og vende tilbage efter et par timer uden at skulle starte forfra.

Systemet understøtter ikke ZIP-filer eller billedfiler. Filnavne må kun indeholde tal og bogstaver, og hvert enkelt dokument må maks. fylde 20 MB.

Hvis der opstår tekniske problemer, opfordrer vi til, at du prøver igen. Hvis de tekniske problemer mod forventning ikke kan løses, så kontakt venligst den medarbejder, som står nævnt som kontaktperson i stillingsopslaget.

Lær os at kende