Ledige stillinger

Person til profilering af uddannelsesområdet inden for Arkitektur og Urban Design

Ved Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Aalborg Universitet, søger vi en medarbejder som med en selvstændig indsats kan medvirke til profilering af uddannelsesområdet inden for Arkitektur og Urban Design. Der er tale om en fuldtids projektansættelse fra 1. september 2021 eller snarest derefter. Stillingen er en 1-årig tidsbegrænset stilling og placeret i Aalborg. Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi består af en række kreative og tekniske uddannelser med stor søgning af studerende. Instituttet omfatter i dag ca. 150 medarbejdere og har til huse i Aalborg og København. Vi arbejder i en flad organisationsstruktur med selvstyrende teams. Jobbet vil være afvekslende og selvstændigt i et åbent miljø med en uhøjtidelig omgangstone. Instituttet er en spændende arbejdsplads, da vi arbejder i et dynamisk og udviklingsorienteret uddannelses- og forskningsmiljø.

Stillingsbeskrivelse

Vi ønsker at styrke Arkitektur- og Urban Design-kandidaternes mulighed for hurtigere at træde ind på det danske arbejdsmarked.

Instituttet ønsker derfor at etablere en professionel, fagspecifik profilering, som består af en række målrettede aktiviteter, som på forskellig vis afklarer, styrker og dyrker vores kandidaters kompetencer og profiler. For det første vil vi gerne udvikle en række aktiviteter, der innovativt formidler, udstiller og kommunikerer de studerendes kompetencer både online og fysisk. Formålet er at skabe bedre viden omkring vores kandidater overfor relevante arbejdsgivere. For det andet vil vi styrke relationen mellem praksis og studerende med en digital platform, hvor studerende og praksis kan interagere og ved at formidle jobmulighederne inden for det kommunale og rådgivende ingeniørarbejdsmarked overfor vores studerende.

For at denne indsats kan lykkes ønsker instituttet at ansætte en designfaglig eller grafisk profil, der kan udvikle og realisere formater, der formidler arkitektur og urban design både digitalt og fysisk, og som kan styrke grænsefladen til praksis. Måske er den profil, vi leder efter, dig!

Vi tilbyder dig:

  • en spændende og udviklende stilling, hvor du arbejder med formidling af uddannelsesområderne Arkitektur og Urban Design.
  • et selvstændigt job med ansvar, hvor du vil have en bred kontaktflade til blandt andre instituttets kommunikationsmedarbejder, Karriere-VIP samt det videnskabelige og administrative personale.
  • en varieret hverdag, hvor du er med til at udvikle brandingen af det specifikke uddannelsesområde hands-on med eksempelvis hjemmeside, sociale medier, fysiske og virtuelle udstillingskoncepter.
  • et dynamisk arbejdsmiljø, hvor det til tider går stærkt, men hvor der også er højt til loftet! Vi prioriterer at have det sjovt, mens vi arbejder.

I stillingen indgår du i et team bestående af relevante undervisere fra de pågældende uddannelser og vores kommunikationsmedarbejder. Derudover er du i dialog med instituttets videnskabelige såvel som administrative personale. Det er vigtigt, at du selvstændigt kan drive projektets indsatser fremad – både når det kommer til at udvikle dem og gennemføre dem. Som nævnt ovenfor vil projektet være opdelt i to indsatser: En formidlingsindsats (fysisk og virtuelt) for studerendes projekter og kompetencer samt en indsats for at skabe en tættere relation mellem studerende og praksis.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du: 

  • har en kommunikations- eller designfaglig baggrund – gerne som nyuddannet
  • er opsøgende og kan arbejde selvstændig med opgaven
  • har godt kendskab til faglighederne arkitektur og urban design
  • har flair for grafisk arbejde og færdes hjemmevant i Adobe-pakken
  • har erfaring med formidling på online platforme, herunder webdesign og sociale medier
  • har gode sociale evner – formår at indgå i dialog og samarbejde med mange forskellige typer mennesker

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sektionsleder Lea Holst Laursen, mail llhl@create.aau.dk eller telefon 9940 7174

Samtaler forventes afholdt uge 33. Ansøgere, der kaldes til samtale, vil blive bedt om at udføre en mindre forberedende opgave.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning iht. overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Stillingsnummer

1157652

Ansøgningsfrist

Sat Jul 31 00:00:00 CEST 2021

Søg stillingen online
Stillinger efter kategori

Online ansøgning - gode råd

Online ansøgning - gode råd

Aalborg Universitet benytter et e-rekrutteringssystem til modtagelse af ansøgninger. I selve stillingsopslaget finder du nederst et link, som du skal benytte, når du ønsker at søge en stilling.

Inden du uploader en ansøgning, er det vigtigt, at du har al dokumentation klar i WORD- og/eller PDF- format, da du skal uploade alt på én gang. Du kan ikke forlade ansøgningen og vende tilbage efter et par timer uden at skulle starte forfra.

Systemet understøtter ikke ZIP-filer eller billedfiler. Filnavne må kun indeholde tal og bogstaver, og hvert enkelt dokument må maks. fylde 20 MB.

Hvis der opstår tekniske problemer, opfordrer vi til, at du prøver igen. Hvis de tekniske problemer mod forventning ikke kan løses, så kontakt venligst den medarbejder, som står nævnt som kontaktperson i stillingsopslaget.

Lær os at kende