Ledige stillinger

2021-224-03636 Videnskabelig assistent til vejledning samt opgaver i institutsektion

Ved Det Humanistiske Fakultet, Institut for Kultur og Læring, Campus Aalborg opslås hermed med ansættelse 1. september 2021 til 31. januar 2022 en fuldtidsstilling, 37 timer ugentlig, som videnskabelig assistent tilknyttet sektion D. Sektion D består af forskningsgrupperne Capacity Building and Evaluation (CaBE) og Processer og Læring i Organisationer (POLO).

Stillingsbeskrivelse

Der vil være opgaver på eksternt projekt med:

  • kommunikation med eksterne og interne samarbejdspartnere
  • litteratursøgning
  • understøtte forskernes udvikling af ph.d.-kursus
  • evt. indsamling af data (interviews, observationer og fokusgruppeinterviews)
  • organisering af reviewproces angående et special issue til et internationalt tidsskrift

Der søges kandidat med viden og erfaring inden for organisatorisk læring og aktionsforskning.

Endvidere kan der eventuelt tillægges timer til vejledning på bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring.

For mere information om Institut for Kultur og Læring henvises til instituttets hjemmeside https://www.kultur.aau.dk/

Videnskabelig assistent
En stilling som videnskabelig assistent er en tidsbegrænset stilling på op til 3 år med henblik på varetagelse af forskning og/eller undervisning. Ved udløbet af ansættelsesperioden fratræder den videnskabelig assistent uden yderligere varsel.

Kvalifikationskravet er almindeligvis kandidateksamen eller eksamen på et tilsvarende niveau samt yderligere kvalifikationer, der kan dreje sig om særlige specialer og kundskaber, særlig praksiserfaring eller andre særlige kvalifikationer på højt niveau.

Ansøgningen skal være vedhæftet:

  • CV 
  • Evt. liste over publikationer. Der må maksimalt vedhæftes fem publikationer. Såfremt der fremsendes publikationer, hvortil der er medforfattere, skal der medsendes en medforfattererklæring om ansøgerens andel i fællesarbejdet. Medforfattererklæringerne skal være underskrevet af mindst én af de øvrige forfattere. Skabelon til medforfattererklæring.
  • Eksamensbeviser (Kandidatbevis og eventuelt ph.d.-bevis)

Bedømmelserne af ansøgerne til stillingen sker ved et sagkyndigt bedømmelsesudvalg. Ansøgerne kan efterfølgende blive indkaldt til samtale og/eller prøveforelæsning.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Shortlisting anvendes. Det betyder, at efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen med bistand fra bedømmelsesudvalgets formand de kandidater, der skal bedømmes. Alle ansøgere vil blive informeret om, hvorvidt de er gået videre til bedømmelse eller ej. De udvalgte ansøgere vil blive informeret om bedømmelsesudvalgets sammensætning, og hver ansøger får mulighed for at kommentere den del af bedømmelsen der vedrører vedkommende. Når ansættelsesprocessen er afsluttet, sendes et afsluttende afslag til de ansøgere, der ikke kommer i betragtning til stillingen.

Forventninger ved ansættelse som videnskabelig medarbejder, se her

Yderligere oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til Søren Frimann, Frimann@hum.aau.dk.

Såfremt der er spørgsmål til ansøgningsproceduren, kan der rettes henvendelse til HR-servicecenter HSF, mail: hs-hr@adm.aau.dk 

Den samlede ansøgning inkl. bilag sendes elektronisk ved at vælge nedenstående ”søg online” funktion.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for videnskabeligt personale ved universiteter og gældende stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomster for statsansatte akademikere.



Stillingsnummer

2021-224-03636

Ansøgningsfrist

Thu Aug 12 00:00:00 CEST 2021

Søg stillingen online
Stillinger efter kategori

Online ansøgning - gode råd

Online ansøgning - gode råd

Aalborg Universitet benytter et e-rekrutteringssystem til modtagelse af ansøgninger. I selve stillingsopslaget finder du nederst et link, som du skal benytte, når du ønsker at søge en stilling.

Inden du uploader en ansøgning, er det vigtigt, at du har al dokumentation klar i WORD- og/eller PDF- format, da du skal uploade alt på én gang. Du kan ikke forlade ansøgningen og vende tilbage efter et par timer uden at skulle starte forfra.

Systemet understøtter ikke ZIP-filer eller billedfiler. Filnavne må kun indeholde tal og bogstaver, og hvert enkelt dokument må maks. fylde 20 MB.

Hvis der opstår tekniske problemer, opfordrer vi til, at du prøver igen. Hvis de tekniske problemer mod forventning ikke kan løses, så kontakt venligst den medarbejder, som står nævnt som kontaktperson i stillingsopslaget.

Lær os at kende