Ledige stillinger

Erfaren Økonom til Institut for Kemi og Biovidenskab

Motiveres du af en dagligdag fyldt med spændende og mangeartede økonomiopgaver? Trives du med at opgaverne er foranderlige og komplekse, og er du en team-player – og vil du samtidig være del af et institut, hvor vi er med til at løse store, aktuelle samfundsudfordringer som fx den bæredygtige omstilling og kortlægning af coronavirus mutationer? Så er du måske vores nye kollega. Ved Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet, er en fuldtidsstilling som økonom ledig til besættelse i Aalborg fra 1. december 2021 eller snarest derefter.

Stillingsbeskrivelse

Har du styr på regnskab, analyser og rapportering?

I stillingen som økonom ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet vil du indgå i økonomiteamet, hvor du kommer til at beskæftige dig med den samlede institutdrift.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. dække følgende:

  • Budgetstyring og opfølgning
  • Udarbejdelse af budgetter og månedlig budgetopfølgning
  • Løbende omkostningsstyring, herunder lokal lønstyring
  • Analyser af økonomien med henblik på at sikre en transparent og effektiv ressourceanvendelse
  • Kvartalsregnskab, årsregnskab og årsrapportering
  • Sikre efterlevelse af gældende interne og eksterne retningslinjer med en høj grad af standardiserede processer på tværs af organisationen
  • Deltagelse i brede, tværgående arbejdsfællesskaber på forskellige niveauer i organisationen
  • Understøtte faglig sparring 

Du får en bred kontakt- og samarbejdsflade med kollegaer, ledelse, det videnskabelige personale samt relevante afdelinger på tværs af Aalborg Universitet.

Vi er et sekretariat i udvikling, hvor nøgleordene teamorganisering, samarbejde, videndeling og en positiv feedback-kultur er omdrejningspunktet for vores arbejde og dagligdag både internt i sekretariatet, på instituttet og på tværs af universitetet.

Vi er en gruppe dedikerede medarbejdere, som tager ejerskab for vores opgaver med stor fleksibilitet i opgaveløsningen og tror på, at alle bidrager til fælles udvikling gennem en positiv og professionel indstilling. Vi har en samarbejdskultur, hvor vi er glade og stolte over vores arbejde og de resultater, som vi sammen opnår.

Du har flair for tal, formidling og processer

Du har en relevant uddannelse som fx cand. merc, cand. merc. aud., finansøkonom eller lign. og flere års erfaring inden for området gerne fra et universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution, og du er naturligvis flydende både i skrift og tale på dansk og engelsk. 

Vi forventer, at du har interesse og forståelse for arbejdet i en politisk organisation og motiveres af at skabe struktur og fremdrift i en travl hverdag.

Du besidder et godt overblik og en udpræget sans for detaljer og systematik og har viljen og evnen til at få fulgt opgaver til dørs i en hverdag med deadlines og perioder med spidsbelastning. Ydermere har du en proaktiv tilgang til såvel opgaver som at hjælpe og servicere vores videnskabelige personale samt gode sociale evner, så du formår at indgå i dialog og samarbejde med mange forskellige typer mennesker på alle organisatoriske niveauer.

Du har lysten til at arbejde med optimering af administrative sagsgange på en konstruktiv måde og gode IT-kundskaber og parathed til at lære at begå dig effektivt i relevante interne IT-systemer

Som person er du:

  • Energisk og motiveres af en spændende og varieret hverdag
  • Engageret og initiativrig af natur
  • Nytænkende med henblik på at udvikle eksisterende processer og ansvarsområder
  • Analytisk, struktureret og evner at skabe overblik over store og komplekse opgaver
  • Positiv, i godt humør og besidder gode samarbejdsevner.

En dynamisk arbejdsplads i kontant udvikling

Ved Institut for Kemi og Biovidenskab arbejder vi løbende på at udvikle vores organisation og opgavevaretagelse. Vi tilbyder et alsidigt job med stor selvstændighed og afveksling i opgaverne og med en bred kontaktflade samt gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Du får nogle dedikerede kolleger, som lægger vægt på faglighed og samarbejde i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor det til tider går stærkt, men hvor der også er øje for det sociale. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sekretariatschef Marianne Dalsgaard Brønnum på tlf. 9940 8450 / mdb@bio.aau.dk  eller chefkonsulent Anders W. Ægidiussen på tlf. 9940 9617 / awi@bio.aau.dk 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 14. oktober, fredag den 15. oktober samt tirsdag den 19. oktober. 

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning iht. overenskomst for akademikere i Staten. Der ydes rådighedstillæg til stillingen. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Stillingsnummer

1168843

Ansøgningsfrist

06/10/2021

Søg stillingen online
Stillinger efter kategori

Online ansøgning - gode råd

Online ansøgning - gode råd

Aalborg Universitet benytter et e-rekrutteringssystem til modtagelse af ansøgninger. I selve stillingsopslaget finder du nederst et link, som du skal benytte, når du ønsker at søge en stilling.

Inden du uploader en ansøgning, er det vigtigt, at du har al dokumentation klar i WORD- og/eller PDF- format, da du skal uploade alt på én gang. Du kan ikke forlade ansøgningen og vende tilbage efter et par timer uden at skulle starte forfra.

Systemet understøtter ikke ZIP-filer eller billedfiler. Filnavne må kun indeholde tal og bogstaver, og hvert enkelt dokument må maks. fylde 20 MB.

Hvis der opstår tekniske problemer, opfordrer vi til, at du prøver igen. Hvis de tekniske problemer mod forventning ikke kan løses, så kontakt venligst den medarbejder, som står nævnt som kontaktperson i stillingsopslaget.

Lær os at kende