Ledige stillinger

HR-specialist med interesse for ferie- og GDPR-området søges til Aalborg Universitet (barselsvikariat)

HR-afdelingen søger en barselsvikar til Specialistcentret, som har til opgave at sikre understøttelse af universitetets strategi og ledelsesgrundlag bl.a. via sekretariatsbetjening af universitetets Hovedsamarbejdsudvalg og Personalepolitiske udvalg.

Stillingsbeskrivelse

Du vil derudover være HR-afdelingens specialist på ferieområdet og dermed have ansvaret for at koordinere den fortsatte implementering af den nye ferielov. Et andet større ansvarsområde vil være implementering af GDPR i HR-afdelingens personaleadministrative processer, som foregår i tæt samarbejde med afdelingens anden specialist vedrørende GDPR.

Som specialist i HR-afdelingen på Aalborg Universitet indgår du i et stærkt team og får selvstændigt ansvar for en varieret opgaveportefølje.

Derfor er det vigtigt, at du bidrager med høj faglighed og er fleksibel i forhold til opgaverne. Som specialist indgår du i daglig dialog med ledelsen, øvrige HR-medarbejdere, samarbejdspartnere i organisationen samt eksterne netværk, hvor videndeling og tæt samarbejde er afgørende.

Dine primære opgaver:

  • Udarbejdelse af sagsfremstillinger og skriftlige oplæg til universitetets ledelse, styregrupper, m.fl.
  • Udvalgsbetjening
  • Udformning af vejledninger, procedurer og regler
  • Formidling af regler og lovgivning med indsigt i og forståelse for organisationens behov
  • Deltagelse i projekter på AAU og i universitetssektoren

Den foretrukne ansøger:

  • Har en samfundsvidenskabelig lang videregående uddannelse, f.eks. cand.jur
  • Er analysestærk og evner samtidigt at afslutte opgaver
  • Har erfaring med lign. opgaver fra eksempelvis anden videnorganisation, region eller kommune
  • Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • Er imødekommende, dygtig til at skabe gode samarbejdsrelationer og har blik for at inddrage relevante parter

Der er højt til loftet i HR-afdelingen. Vi værner om den faglige kvalitet og husker også hinanden på, at der er andet i livet end arbejde.  Arbejdsstedet er i Aalborg. Er du interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte HR-Souschef Helle Ejersbo på 2320 4342.

Stillingen er på 37 timer ugt. og med start den 1. november 2021. Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Ansøgningsfrist: 21. september. Vi forventer at afholde samtaler fredag den 24. september

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Stillingsnummer

1168970

Ansøgningsfrist

21/09/2021

Søg stillingen online
Stillinger efter kategori

Online ansøgning - gode råd

Online ansøgning - gode råd

Aalborg Universitet benytter et e-rekrutteringssystem til modtagelse af ansøgninger. I selve stillingsopslaget finder du nederst et link, som du skal benytte, når du ønsker at søge en stilling.

Inden du uploader en ansøgning, er det vigtigt, at du har al dokumentation klar i WORD- og/eller PDF- format, da du skal uploade alt på én gang. Du kan ikke forlade ansøgningen og vende tilbage efter et par timer uden at skulle starte forfra.

Systemet understøtter ikke ZIP-filer eller billedfiler. Filnavne må kun indeholde tal og bogstaver, og hvert enkelt dokument må maks. fylde 20 MB.

Hvis der opstår tekniske problemer, opfordrer vi til, at du prøver igen. Hvis de tekniske problemer mod forventning ikke kan løses, så kontakt venligst den medarbejder, som står nævnt som kontaktperson i stillingsopslaget.

Lær os at kende