Ledige stillinger

IT-DATATEKNIKERELEV TIL AALBORG UNIVERSITET

Har du flair for at hjælpe studerende og ansatte med IT? Er du udadvendt, serviceorienteret og god til at møde brugeren i øjenhøjde med et smil? Så er du måske den nye IT-datateknikerelev i vores afdeling, Teknologi, Sourcing og Support.

Stillingsbeskrivelse

Som IT-datateknikerelev på Aalborg Universitet (AAU) indgår du i afdelingen Teknologi, Sourcing og Support, der er en del af AAU’s IT-organisation, IT Services (ITS).

Som IT-datateknikerelev vil du indgå i vores Windows og Platform-team, som har ansvaret for alle Windows-baserede systemer, herunder MS SQL, Active Directory, Exchange, Office 365 og Microsoft Cloud-integration og mange specifikke applikationer for vores forskere, studerende og administrative kolleger.

AAU’s IT-organisation arbejder efter ITIL Best Practices. Vi servicerer efter Service Excellence-principper og lægger vægt på et uformelt miljø med gode samarbejdsrelationer og frihed under ansvar. Vi er løsningsorienterede og skaber værdi ved at guide ansatte og studerende mod den bedste løsning med fokus på digitalisering og hjælp, så de hurtigt kan komme videre. 

Arbejdsopgaver, du vil møde:

Dine arbejdsopgaver vil ligge inden for teamets ansvarsområder, hvor du skal være med til:

  • Implementering, drift og dokumentation af systemer, der understøtter AAU’s uddannelse, læring og forskning
  • Automatisering og dokumentation af services
  • Håndtering af Incidents og Service Requests
  • Deltagelse i teknologiudvikling i samarbejde med rekvirent, projektleder og arkitekt
  • Følge med i den teknologiske udvikling
  • Overvågning af IT-systemer
  • Sikre, at implementering af løsninger overholder vedtagne politikker og retningslinjer
  • Planlægge og gennemføre systemændringer i service-vinduer.

Gennem dit uddannelsesforløb vil du have fast base i Teknologi, Sourcing og Support i Windows og Platform-teamet i Aalborg, men du vil også komme rundt til andre områder i ITS, hvor du vil få kendskab til Linux, servere, databaser og netværk mv.

Kvalifikationer:

Du er i gang med, eller har bestået, grundforløbet på Data- og Kommunikationsuddannelsen og søger en læreplads som IT-datatekniker med speciale i infrastruktur. For os er din personlighed vigtig sammen med din interesse og vilje til at lære det faglige. Har du interesse i eller søger erfaring med nedenstående, hører vi dog meget gerne om det i din ansøgning.

  • M365
  • Windows-servere
  • Powershell

Vi elsker computere, bits og bytes og har et rigtigt godt miljø, hvor vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i afdelingens øvrige teams, herunder support-teams, arkitekter og tekniske projektledere.

Vi arbejder efter ITIL Best Practices, og tonen er uformel og med et smil på læben. Der er rum og plads til at arbejde sammen med kolleger og til at gøre en forskel individuelt. Vi følger med i den teknologiske udvikling og har gode muligheder for kompetenceudvikling.

Yderlige oplysninger:

Stillingen er placeret i afdelingen Teknologi, Sourcing og Support, der er en del af AAU’s samlede IT-organisation – AAU IT Services (ITS). I Teknologi, Sourcing og Support er der ca. 90 medarbejdere, som blandt andet har ansvaret for support og vedligeholdelse af arbejdsstationer for 5000 ansatte og support til 20.000 studerende. Vores åbningstid er mandag-torsdag kl. 7.30-16 og fredag kl. 7.30-15.30.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til teamleder i Windows og Platform, Peter Hjorth på tlf. 9940 3109, eller e-mail: phj@its.aau.dk.

Ansættelse pr. 15. april 2022.

Længden af uddannelsesforløbet fastsættes i samarbejde med TechCollege, når den endelig kandidat er udvalgt.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår iht. OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftale for håndværkere.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis/skolebevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Arbejdssted:
Aalborg

Stillingsnummer

2022-224-03916

Ansøgningsfrist

20/01/2022

Søg stillingen online
Stillinger efter kategori

Online ansøgning - gode råd

Online ansøgning - gode råd

Aalborg Universitet benytter et e-rekrutteringssystem til modtagelse af ansøgninger. I selve stillingsopslaget finder du nederst et link, som du skal benytte, når du ønsker at søge en stilling.

Inden du uploader en ansøgning, er det vigtigt, at du har al dokumentation klar i WORD- og/eller PDF- format, da du skal uploade alt på én gang. Du kan ikke forlade ansøgningen og vende tilbage efter et par timer uden at skulle starte forfra.

Systemet understøtter ikke ZIP-filer eller billedfiler. Filnavne må kun indeholde tal og bogstaver, og hvert enkelt dokument må maks. fylde 20 MB.

Hvis der opstår tekniske problemer, opfordrer vi til, at du prøver igen. Hvis de tekniske problemer mod forventning ikke kan løses, så kontakt venligst den medarbejder, som står nævnt som kontaktperson i stillingsopslaget.

Lær os at kende