Ledige stillinger

Studienævnssekretær/studiesekretær til Studieteamet på Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD)

Ved Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet, søger vi en engageret medarbejder til vores studieteam i Aalborg. Stillingen er på 37 timer pr. uge og er til besættelse 1. marts 2022 eller snarest herefter.

Stillingsbeskrivelse

Stillingen omfatter administrative opgaver inden for følgende områder:

  • Studienævnsbetjening og ledelsesstøtte
  • Generel uddannelsesadministration
  • Kvalitetsarbejde ifm. instituttets uddannelser
  • Kommunikation (hjemmesideredaktion, rapportskrivning, referater, evalueringer mv.)
  • Censorsekretariatsbetjening
  • Ad hoc-opgaver inden for uddannelsesområdet og tværgående aktiviteter

Instituttet og uddannelsesområdet er under vedvarende udvikling, og ovenstående opgaveområder er udgangspunktet for den opslåede stilling. Der sker løbende forandringer i opgavernes karakter og sammensætning, og det er derfor vigtigt, at du er indstillet på og interesseret i et job, hvor du aktivt skal tage del i udviklingen af det administrative område og samtidig medvirke til at løse ad hoc-opgaver inden for instituttets studieadministration og uddannelser.

Din faglighed
Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesbaggrund, enten en kontoruddannelsesbaggrund eller en akademisk uddannelse, samt relevant erfaring. Mere specifikt forventer vi, at du:

  • Er vant til at sætte dig ind i gældende regler og rammer og kan administrere inden for disse
  • Har erfaring med uddannelsesadministration og gerne med kvalitetsarbejde
  • Er en erfaren bruger af Officepakken samt er god til at sætte dig ind i nye IT-systemer og jobrelevante, digitale værktøjer
  • Har kendskab til studieadministrative systemer
  • Arbejder selvstændigt og systematisk og er god til at skabe og bevare overblik

Din profil

  • Du er samarbejdsorienteret og fagligt fleksibel og er indstillet på løbende at tilegne dig nye redskaber og nye arbejdsgange
  • Har stærke kommunikative kompetencer og er dygtig til at formulere dig præcist i skrift og tale på dansk
  • Har gode engelske kompetencer, idet universitetet er en international arbejdsplads.
  • Du har lyst til at arbejde teambaseret og medvirke både til teamets udvikling og til dialogen og samarbejdet på tværs af administrative teams og funktioner
  • Du er selvledende, opsøgende og tager initiativer på egen hånd
  • Du arbejder systematisk og evner at holde snor i mange opgaver på én gang og trives med, at det går stærkt
  • Du er serviceminded ift. studerende og kollegaer og lægger vægt på at yde ensartet administrativ support
  • Du er åben og imødekommende og god til at sætte de studerende i fokus
  • Du skal kunne lide at ”nurse” de studerende
  • Du har en positiv indstilling til samarbejde og er motiveret af at indgå i et stærkt fagligt fællesskab
  • Du er samarbejdsvillig, hjælpsom, engageret og en god kollega

BUILD – din nye arbejdsplads
BUILD skaber forskningsbaseret viden, der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Vi er internationalt anerkendt for anvendelsesorienteret forskning af højeste kvalitet og er kendt i den danske offentlighed som det vigtigste forskningsinstitut på bygge- og boligområdet. Instituttet har 300 medarbejdere og har en omsætning på 222 mio. kr., hvoraf 84 mio. kr. er indtægter fra tilskudsfinansieret forskning.

BUILD’s kultur er stærkt præget af, at instituttet har et samfundsmæssigt formål: At skabe forskningsbaseret viden, der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. For at kunne opfylde dette formål genererer vi indtægter fra fire forretningsområder: Forskning, forskningsbaseret Myndighedsbetjening, uddannelse og erhvervssamarbejde, herunder formidling. Vi arbejder forretningsorienteret med fokus på lønsomheden af de enkelte forskningsprojekter og erhvervssamarbejder.

Du bliver en del af et internationalt miljø, hvor mange af de videnskabelige medarbejdere kommer fra udlandet, og hvor engelsk derfor bruges naturligt i mange sammenhænge.

Arbejdet er teambaseret og forudsætter gode samarbejdsevner. Som medarbejder hos os vil du komme til at indgå i tæt samarbejde med kolleger i instituttet, såvel forskere/undervisere som administrative medarbejdere, og du vil også skulle samarbejde med forskellige administrative enheder på centralt niveau på Aalborg Universitet.

Du vil skulle samarbejde både med kolleger i instituttets afdeling i Aalborg og vil desuden kunne blive del af samarbejde med kolleger i instituttets afdeling i Sydhavnen i København.

Du bliver en del af en administrativ gruppe, hvor tempoet og engagementet er højt.

For yderligere oplysninger om instituttets aktiviteter, se venligst: www.build.aau.dk 

Vi tilbyder:

  • Et attraktivt, udviklende og alsidigt job med stor selvstændighed og afveksling i opgaverne og med en bred, intern kontaktflade
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Engagerede kolleger
  • Mulighed for flekstidsordning.

Vi forventer at holde samtaler den 07.02.2022.  Ændringer kan evt. forekomme.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til studieleder Lene Faber Ussing, lfu@build.aau.dk eller sekretariatschef Pernille Bisgaard Dybdahl, pbd@build.aau.dk 

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Stillingsnummer

1182225

Ansøgningsfrist

30/01/2022

Søg stillingen online
Stillinger efter kategori

Online ansøgning - gode råd

Online ansøgning - gode råd

Aalborg Universitet benytter et e-rekrutteringssystem til modtagelse af ansøgninger. I selve stillingsopslaget finder du nederst et link, som du skal benytte, når du ønsker at søge en stilling.

Inden du uploader en ansøgning, er det vigtigt, at du har al dokumentation klar i WORD- og/eller PDF- format, da du skal uploade alt på én gang. Du kan ikke forlade ansøgningen og vende tilbage efter et par timer uden at skulle starte forfra.

Systemet understøtter ikke ZIP-filer eller billedfiler. Filnavne må kun indeholde tal og bogstaver, og hvert enkelt dokument må maks. fylde 20 MB.

Hvis der opstår tekniske problemer, opfordrer vi til, at du prøver igen. Hvis de tekniske problemer mod forventning ikke kan løses, så kontakt venligst den medarbejder, som står nævnt som kontaktperson i stillingsopslaget.

Lær os at kende